Vi glæder os til at modtage dig i vores dejlige klinik. Vi er alle meget optaget af at bidrage til udviklingen af ny medicin. Vi bestræber os på, at det foregår i behagelige omgivelser og med stor sikkerhed for vore deltagere. Vi er taknemmelige for alle, der melder sig som forsøgsperson. Det  er et  stort bidrag til videnskaben og folkesundheden, at mennesker vil ofre tid og ulejlighed for denne opgave. Som en beskeden kompensation vil vi bestræbe os på at give dig en god oplevelse og en god kontakt til vores læger og sygeplejersker, som i en periode står til rådighed for dig og dine sundhedsmæssige spørgsmål.

Det er en stor tillidserklæring at lægge sin krop og sit helbred til forsøg. Vi stiller al mulig information til rådighed om forsøgene via mundtlig og skriftlig information.  Du kan finde information omkring forskningsforsøg på vores hjemmeside. Hvis du har spørgsmål eller mangler oplysninger om noget, kan du altid spørge os.

Med venlig hilsen

Personalet